Copenhagen Historic Grand Prix

CHGP 2019 | 3. - 4. august 2019 | #chgp2019

Grøndal MultiCenter

COPENHAGEN HISTORIC GRAND PRIX

Læs her om den historiske forankring mellem Grøndal MultiCenter og CHGP.

Bellahøj Park

HVORFOR HER

Det var helt tilbage i 1996, at Københavns gader første gang gav genlyd af brølet fra de historiske biler, der kørte væddeløb mod hinanden. I takt med at de historiske racerbiler tiltrak flere og flere publikum, stod det klart, at den anlagte bane i indre by ikke slog til længere. I 2000 rykkede CHGP for en stund ud på Holmen for efterfølgende flytte til Københavns største park Fælledparken.

I 2013 flyttede CHGP omkring den tidligere dyrskueplads på Bellahøj – en bane som vores ambassadør Tom Kristensen hurtig døbte til Bellahøj Park. Og læs her, hvordan de historiske biler der i dag kører på Bellahøj Park så dagens lys i 60’erne og 70’erne – netop her.

Grøndal MultiCenter

Grøndal MultiCenter er med sine mere end 40 forskellige aktiviteter Danmarks største idrætscenter. Og hver sommer – den første weekend i August – gæster også Danmarks motorsports flagskib, CHGP, centret.

Inden Grøndal MultiCenter blev hjemsted for en masse spændende idrætsfaciliteter, blev anlægget opført som det første Bella Center i 1965, hvor det blev brugt som udstillingshaller i 10 år, indtil det nye Bella Center på Amager åbnede dørene.

Det første Bella Center

Hallerne blev tegnet af arkitekt Erik Møller, som også stod bag Industriens hus på Rådhuspladsen, og målte tilsammen 22.000 m2. Eftersom hallerne blev bygget ved siden af dyrskuepladsen på Bellahøj, kom navnet Bella Center. Dog var der en klausul i forbindelse med opførelsen, som bestemte, at udstillingshallerne inden for 12 år skulle flyttes til Amager, når byggegrundene dér var byggemodnede.

Masser af biludstillinger

I oktober 1965 åbnede den første store udstilling i Bella Centret- Copenhagen Trade Fair med ca. 1.200 udstillere fra Danmark, Europa og Afrika. I slutningen af 60’erne og i begyndelsen af 70’erne blev der desuden holdt en masse biludstillinger i det ”gamle” Bella Center, Biler & ferie, Bil & fritid samt Biler i Bella.

Mange af de biler, der blev præsenteret her på de første biludstillinger, kører nu rundt på banen til CHGP. Derfor føler vi en dybt forankring med CHGP på netop Bellahøj.

FOTO GALLERI

Genoplev CHGP gennem årene. Vi har samlet fantastiske øjeblikke fra de seneste år i vores foto galleri.

Copenhagen

VORES SPONSORER OG SAMARBEJDSPARTNERE

Luk menu
×
×

Kurv