Standard- og GT biler op til 1971 under 1300 cc
![]() |
Standardvogne og GT biler under 1300 ccm op til 1971
Ganske vist har bilerne i denne klasse ikke noget impornerende antal hestkræfter set med nutidens øjne, men her er stadig fart over feltet. Som i dag var der også i fortiden god PR i at vinde motorløb. Omvendt også stor risiko hvis det gik mindre godt. Det medførte dog at stadig flere fabrikanter meldte sig på banen, hvorfor vi i dag kan nyde et stort og bredt felt. Der er stadig tale om en stadardvognsklasse med regler som for standardvogne op til 1965.
Vogne som ofte deltog i standardvogsklassen var Fiat, Abarth, Mini Cooper S, Ford Angelia, Hillmann Imp, NSU 1200 TT osv.
En rigtig spændende klasse med mange biler som vi husker fra vores opvækst. Er der nogen som ikke har et forhold til en Ford Escort? Sjovt er det at bemærke at mange af de deltagende bilmærker ikke længere eksisterer eller er slået sammen med andre. Sunbeam er væk, NSU en del af VW og Austin blev en del af British Leyland og ligger nu i skuffen hos Rover efter at have været på tyske hænder hos BMW!
På trods af den beskedne ydelse skal vognens lave vægt nok sikre at vi ser nogle hurtige tider i denne klasse.
Hurtigste omgangstid 2011
1:00,424 sat af Flemming Jørgensen i en Austin Mini Cooper S fra 1967
Hurtigste omgangstid 2010
1:00,960 sat af Frank Lindbjerg Jørgensen i en Morris Clubmann 1275 GT fra 1971
Hurtigste omgangstid 2009
1:01,842 sat af Frank Lindbjerg Jørgensen i en Morris Clubmann 1275 GT fra 1971


