I forbindelse med sommerens CHGP etablerer den danske Land Rover importør en helt særlig offroad-bane, og du kan få en gratis tur.

Foruden motorløb i mange historiske og moderne racerklasser indeholder Copenhagen Historic Grand Prix også et stort familieområde med spændende aktiviteter og udstilling af biler, udstyr og meget andet. Én af udstillerne er British Car Import A/S, som varetager mærkerne Land Rover og Jaguar i Danmark.

Foruden en udstilling af forskellige nye Land Rover og Jaguar modeller vil der på området være mulighed for at opleve en særlig Land Rover Experience.

Land Rover Experience – LRE i forkortelse – er en mobile terrænbane skabt for at give gæster en ægte føling med Land Rover modellernes unikke køreegenskaber. Kunstigt skabte forhindringer giver den mest reelle oplevelse af en Land Rover, uden at skulle igennem mudder, vand og generelt vanskeligt terræn.

Den mobile terrænbane består af tre forhindringer som er speciel designet for at give et godt indtryk af hvor avancerede Land Rover modellerne er, og hvordan hjælpesystemerne i bilerne virker. Banen indeholder følgende elementer:

Hjulvandring: Her kommer bilen igennem en forhindring, hvor 2 af bilens hjul vil hænge frit i luften.

Trailer rampe: Bilen kører op af en voldsom stigning og derefter ned igen. Stigningen ser umiddelbart ikke ud af meget, når man står som tilskuer, men fornemmelsen og oplevelsen af forhindringen fra bilens kabine, vil dog være en helt anden

Sidehældning: Bilen kører op på en rampe, hvoraf 2 af bilens dæk er placeret på rampen og de sidste 2 er placeret på jorden.

Der vil være uddannede instruktører ved terrænbanen, ligesom offroad uddannede instruktører vil befinde sig bag rattet. Alle som har lyst og mod på at få en tur igennem forhindringerne har mulighed for dette. Gæster vil ikke selv skulle køre bilerne, men det er helt gratis at opleve Land Rover Experience.