Race for Riget er et ufravigeligt element i Copenhagen Historic Grand Prix, og en enestående mulighed for tilskuerne at komme helt tæt på alle de professionelle racerkørere. I én time både lørdag og søndag er det muligt for alle gæster og besøgende til Copenhagen Historic Grand Prix, at købe en eftertragtet køretur på den spændende racerbane, og alle indkørte midler doneres ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet, der siden 2010 har modtaget mere end 1,1 millioner kroner.

Den 4-dobbelte Le Mans-vinder Jan Magnussen er ambassadør for Race for Riget, og det danske raceres får følgeskab af en perlerække af prominente racerprofiler, herunder den 9-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen, Kevin Magnussen, Danmarks første Le Mans vinder John Nielsen, Porsche fabrikskører Michael Christensen, de to Young Driver kørere fra Aston Martin Christoffer Nygaard og Marco Sørensen, Formula Racing Ferrari-kører Mikkel Mac samt sportsvognskører Michel Nykjær og Nicolas Kiesa.

Traditionen tro har Race for Riget med støtte fra Sportscar Event samlet en helt enestående og, på dansk grund, unik samling af de mest eftertragtede supersportsvogne i verden, og i de fascinerende modeller er bilelskere og entusiaster sikret en køreoplevelse ud over det sædvanlige.

Race for Riget – 2015
Navn Bilmodel Kategori Pris
1 Michael Christensen Porsche 918 Spyder Guld 2.500
2 Tom Kristensen Audi R8 V10 Guld 2.500
3 Jan Magnussen Corvette Z06 Guld 2.500
4 Michel Nykjær Zenvo ST1 Guld 2.500
5 Mikkel Mac Ferrari 458 GT3 Guld 2.500
6 John Nielsen Mercedes AMG GT S Guld 2.500
7 Kevin Magnussen McLaren 650S Guld 2.500
8 Christioffer Nygaard Koenigsegg CCX Edition R Guld 2.500
9 Marco Sørensen Aston Martin Vantage Guld 2.500
   
10 Ulrik Linnemann Peugeot 208 Rally Croos Sølv 1.500
11 Frederik Vodder Superturisme Turbo Sølv 1.500
12 Nicolas Kieasa Superturisme Turbo Sølv 1.500
13 David von Schinkel Ferrari 458 Challenge Sølv 1.500
14 Daniel Haklöf Lamborghini Huracan Super Trofeo Sølv 1.500

 

Derudover tæller vores bronze-kategori attraktive bilmodeller som: Porsche 991 GT3 RS, Porsche 997 GT2, Ferrari 458 Speciale, Ferrari 458 Spyder, Porsche 997 GT3 RS, Ferrari Scuderia Spider 16M, Ferrari 458 Italia, Ferrari F12, Lamborghini Gallardo Spyder Performante, Lotus 2-Eleven med flere.

Billetter til Race for Riget købes i løbsweekenden på Bellahøj Park i Rytterområdet benævnt R2. Billetsalget påbegyndes både lørdag og søndag morgen den 1.-2. august kl. 09.00 i Race for Rigets billetvogn, og der kan købes billet i tre forskellige kategorier, startende med 1.000 kr. (Bronze), 1.500 kr. (Sølv) og 2.500 kr. for Guld-kategorien, hvor det endvidere er muligt at vælge din yndlingschauffør – så længe der er ledige billetter.

This post is also available in: Danish