DASU Trophy ændrer turneringsform, og bliver nu kørt over én enkelt afdeling og deltagerne i den største elektriske gokartturnering i Danmark har mulighed for at vinde præmier for mere end 25.000 kr.

Det var oprindeligt planlagt, at DASU Trophy skulle foregå over tre afdelinger fordelt i januar, februar og marts, men for at imødekomme ønske fra flere deltagere reduceres antallet af turneringsweekender til et enkelt brag af en gokartweekend, hvor vinderne i de fire individuelle vægtkategorier foruden titlen som mester i elektrisk gokart også vinder gavekort til gokartkørsel hos Power Racing i Herlev samt VIP billetter til Copenhagen Historic Grand Prix i august.

Første – og eneste – afdeling i DASU Trophy i elektrisk gokart køres i sidste weekend i februar, henholdsvis lørdag den 28. februar og søndag den 1. marts.

Løbet afholdes hos Power Racing i Herlev, der er Danmarks eneste indendørs gokartcenter med elektriske gokarts. Hos Power Racing er banen belagt med den fineste asfalt, som giver en meget autentisk raceroplevelse samt sikrer en god kontakt mellem de rilleløse racerdæk og den sorte asfalt. Banen er 310 meter lang og en omgang tilbagelægges på omkring 31 sekunder. Banens layout fodrer stabil og disciplineret kørsel, hvor god køreteknik, overblik og taktisk sans er nøgleordene.

Dato for afvikling:

  1. februar / 1. marts 2015
    Banen:

Power Racing Gokart Akademi, Lyskær 7, 2730 Herlev. Tlf.: 20 33 77 22

Krav for deltagelse:

  • DASU Karting licens (evt. grundlicens eller endagslicens tilkøbes på dagen)
  • Minimum 40 kg (maks. 120 kg)
  • Minimum 130 cm høj

Anmeldelse efter vægtklasse:

K40                        40-59 kg

K60                        60-74 kg

K75                        75-89 kg

K90                        90+ kg

Præmier:

Der vil være pokaler og DASU medaljer til de 3 bedst placerede i hver vægtklasse, samt følgende gavekort ved min. 10 deltagere pr. vægtklasse.

  1. Gavekort til kørsel hos Power Racing Gokart Akademi Værdi: kr. 2.500,-
    samt VIP billetter til Grand Prix Club CHGP 2015 (værdi:3.590)
  2. Gavekort til kørsel hos Power Racing Gokart Akademi Værdi: kr. 1.250,-
  3. Gavekort til kørsel hos Power Racing Gokart Akademi Værdi: kr. 500,-

Tilmeldingsfrist:

Inden fredag den 20. februar 2015. Der kan max deltage 24 i hver klasse, og tilmelding sker efter først-til-mølle princippet.

Registrering som deltager til DASU Cup i elektrisk gokart sker via hjemmesiden www.power-racing.dk

Pris:

Kr. 600,- pr. deltager.

This post is also available in: Danish