Racerbilerne i denne klasse stammer fra perioden 1961 til 1965 og er derfor relativt teknologisk jævnbyrdige. Om det samme gælder for kørerne, hvoraf mange har dåbsattester fra samme periode, må vi lade dagen vise

I starten af 1960’erne var interessen for motorsport enorm, og et hav af forskellige mærker kæmpede om pladserne, lige fra små, agile ­Mini’er til monstrøse Ford Mustangs. For at deltage i standardvogns-klassen dengang skulle der være tale om en familiebil med plads til fire personer. Det var tilladt at ændre bilerne, og med tunede motorer, andre fjedre, støddæmpere og brede dæk, blev familiemodellerne hurtigt forvandlet til racerbiler. De fleste deltagende biler i CHGP er således ganske almindelige gadebiler, der er ombygget til race. Mange vil få et genkendelsens smil ved synet af Ford Cortina, Volvo PV544, Morris Mascot og Alfa Romeo GTV.

Mens klassen i dag domineres af Ford Lotus Cortina-modellen, er et nostalgisk indslag i klassen den populære Mascot eller ”hundehuset.” En lille, legendarisk racer med uendelig mange sejre i både banesport og rally bag sig. I Danmark er den udødeliggjort ikke mindst på grund af Erik Høyers mange sejre.

Foruden standardvogne består klassen også af GTS-biler, hvor reglerne foreskriver, at der er plads til to personer. I realiteternes verden betyder det ikke, at bilerne nødvendigvis skal være store. For eksempel er en Lotus Elan ganske lille – til gengæld er den lynhurtig!

Vil du også gerne opleve CHGP “LIVE”, så køb din billet her:

This post is also available in: Danish