Fredag den 1. august markeres Copenhagen Historic Grand Prix 2014 med kortegekørsel fra Bellahøj Park til Københavns Rådhus, hvor en samling af historiske racerbiler udstilles på pladsen foran Rådhuset mellem kl. 12.30 og 15.00

I weekenden den 2.-3. august vil Danmarks store klassiske motorsportsbegivehed, Copenhagen Historic Grand Prix, blive afholdt for fjottende gang i København.

Og allerede fredag den 1. august kan besøgende og bilentusiaster kigge forbi Rådhuspladsen, hvor en eksklusiv udstilling af udvalgte racerbiler fra arrangementet vil være udstillet på arealet foran den historiske bygning.

Under politieskorte vil en enestående samling af weekendens deltagende racerbiler køre fra Bellahøj Park til Københavns Rådhus. Den spektakulære køretur starter fra Bellahøj kl. 12.15, og der køres direkte fra det nye pit-område, på parkeringspladsen foran Grøndalscenteret, via Hulgårdsvej, Borups Allé, over Bispeengbuen, Ågade, Åboulevarden, Gyldenløvesgade til H.C. Andersens Boulevard og Københavns Rådhus med forventet ankomst kl. 12.30. Turen tilbage til Bellahøj påbegyndes ca. kl. 15.00, når nysgerrige sjæle på Rådhuspladsen har haft lejlighed til at studere de mange flotte historiske racermodeller, der er en del af udstillingen.

CHGP_kortage_2

I kortegen kører et unik felt af klassiske Formula Junior racerbiler sammen med supersportsvognen Köenigsegg One:1, Aston Martin Zagato, Aston Martin DBR9 GT1, Petter Solberg i hans Citroën Xsara WRC rallybil og mange smukke klassiskere.

Hvad: Copenhagen Historic Grand Prix
Hvor: Bellahøj Park, Dyreskuepladsen
Hvornår: 2.-3. august, kl. 8.30-18.00
Billetter: Købes i indgangen eller på www.billetlugen.dk

(Der er endvidere gratis adgang for børn under 14 år ifølge med betalende voksne)