Pro Am_1

 

En protektor, en ambassadør og et væld af tidligere Formel 1-kørere, Le Mans-triumfatorer og vindere af både nationale og internationale mesterskaber, er stjernerne i Royal Pro/Am-løbene til Copenhagen Historic Grand Prix den 3.-4. august på Bellahøj.

 

Deres blotte tilstedeværelse er en enestående oplevelse, der kun yderligere forstærkes når et flot felt af professionelle racerstjerner matches med hver sin dygtige danske amatør-racerkører, i Royal Pro/Am-løbene til CHGP historiske motorsportsweekend.

Til Copenhagen Historic Grand Prix kører mange historiske løbsklasser, og et af højdepunkterne er det traditionsrige Royal Pro/Am race, der med rette tiltrækker publikums interesse og bevågenhed, når CHGP ambassadør Tom Kristensen, McLaren F1 Young Driver Kevin Magnussen og hans far Jan Magnussen, sammen med Protektor for CHGP, Hans Kongelig Højhed Prins Joachim og mange flere danske- og internationale racerlegender, danner par med dygtige amatører og deres historiske racerbil.

Royal Pro/Am byder endvidere det prominente racerfelt på et nyt, spændende afviklingsformat hvor både lørdagens pre-finale, samt søndagens afgørende finale er et distanceløb á 30 minutters varighed, med indlagt køreskifte undervejs. Som et ekstra spændende tiltag i år, vil feltet til hvert løb nu også være en blanding mellem Pro- og Am-deltagere, i det der ved lodtrækning vælges et halvt felt fra hver deltagergruppe.

Se den kompletter startliste til Royal Pro/Am her: http://www.chgp.dk/deltagerinfo/korerliste-2013/

This post is also available in: Danish