Copenhagen – Stockholm – Helsinki – St. Petersburg – Tallinn – Riga – Warsaw – Vienna – Monte Carlo

Team Team Karma Gumball 3000 2013

 

3000 miles, 100 supersportsvogne, 13 lande og seks dage. Det er overskrifterne i Gumball 3000, et gentleman landevejsrally, der i år har dansk deltagelse i form af Fisker importør Jacob Nellemann og hans to medkørere.

Medens far og virksomhedsgrundlægger Jac Nellemann har sat sig i spidsen for Danmarks største historiske motorløb, Copenhagen Historic Grand Prix (CHGP), i en målrettet indsats på at løfte den årlige august-begivenhed til nye automotive højder, kaster den yngre generation Jacob Nellemann sig ud i et fantastisk eventyr, der unægtelig vil efterlade et historisk hjulaftryk. I en Fisker Karma, en af de mest avancerede bilmodeller produceret til dato, deltager Jacob Nellemann sammen med sine to medkørere, Christoffer Jensen og Markus Thambert i landevejsrallyet Gumball 300.

Team Karma vil demonstrere for verden, at der findes et alternativ til de fossile brændstofslubrende sportsvogne, vi alle elsker. At det faktisk er muligt at køre ”grønt”, uden at skulle ofre hverken morskab, lidenskab eller passion, eller gå på kompromis med stil, elegance og performance.

Det er den danske bildesigner Henrik Fisker, der har slået de forførende streger til Fisker Karma, der er et hit overalt i verden. Se de tekniske specifikationer, og enhver forstår kundernes begejstring. Fisker Karma er en såkaldt Plug-in Hybrid, hvor en to-liters forbrændingsmotor i kombination med to elmotorer, sørger for et imponerende gennemsnitligt brændstofforbrug på 50 km/l. Trods sit grønne væsen, er den elegante og luksuriøse firepersoners sedan, i stand til at accelererer fra 0-100 km/t på under seks sekunder, og tophastigheden er over 200 km/t.

Hvert år tiltrækker det berømte 3000 miles (5.000 km) landevejsrally en international skare af stjerner, kendisser og fabelagtige supersportsvogne, for at deltage i et ægte ”once in a lifetime”-eventyr – og dette års 15. jubilæums race bliver en spektakulær begivenhed.

Startlisten, der tæller 100 eksklusive automobiler, er den mest imponerende sammensætning af berømtheder, specielbyggede modeller, konceptbiler, elektriske og luksuriøse sports- og supersportsvogne, der nogensinde er samlet til Gumball 3000, og en af stjernerne bliver utvivlsomt Fisker Karma. Og som en yderligere kuriositet, vil Baywatch ikonet David ”The Hoff” Hasselhoff,  igen vifte startflaget søndag den 19. maj klokken 09.00 foran Københavns smukke Rådhus og officielt starte løbet fra København til Monaco.

Allerede fra lørdag den 18. maj klokken 12.00 kan publikum opleve Team Karmas Fisker Karma, og de resterende 99 bilmodeller fra startlisten, i en enestående udstilling foran Københavns Rådhus. Senere på aftenen fortsætter den officielle VIP launch event klokken 20.00 foran Københavns Opera, hvis arkitektoniske elegance står mål med Fisker Karma.

Det er umuligt at spå om Team Karmas vinderchancer, men en ting ved vi; deres deltagelse i Gumball 3000 er uanset udfaldet historisk og engang i fremtiden, er det netop den slags anekdoter, der bliver fortalt på tilskuerrækkerne til Copenhagen Historic Grand Prix.


NOTE: Det er muligt at følge Team Karma og Jacob Nellemann i dette episke Rally via CHGP-hjemmesiden www.chgp.dk eller i FaceBook-gruppen ”Team Karma Gumball 3000 2013”, hvor der løbende vil blive opdateret med stemningsrapporter, foto og glimt fra løbet.

This post is also available in: Danish