RFR

 

I løbet af weekenden er det muligt at købe en hæsblæsende køretur som passager ved siden af en professionel racerkører. Vi lover dig at sådan har du aldrig oplevet området omkring Dyreskuepladsen på Bellahøj før.

Hvor svært er det egentlig at være racerkører? At balancere sin dyrebare racerbil millimeter fra betonvægge og den ultimative katastrofe. Lidt ekstra koncentration og så kan alle vel løse den opgave, tænker du.

Race for Riget er din chance for at komme helt tæt på de professionelle racerkørere når de udøver deres håndværk. En enestående mulighed for at nærstudere de koncentrerede øjne bag hjelmen, når farten for enden af langsiden skal nedbringes til en passende svinghastighed mens racerstøvlerne danser hen over pedalerne i den svære hæl og tå teknik. Oplev adrenalinsuset når I drøner forbi 60 km/t-skiltene på Bellahøj, der IKKE gælder i denne weekend.

Stjerner som Tom Kristensen, Kevin Magnussen, Jan Magnussen, John Nielsen, Casper Elgaard og Kristian Poulsen fører an i et imponerende felt af potente sportsvogne og racerbiler. I et inferno af lyd eksploderer motorenes omdrejninger, når de fastspændte passager forlader pit udkørslen i en sky af dæk røg på vej ud til deres livs køretur. Og det med god samvittighed for alle pengene der indkøres ved Race for Riget går ubeskåret til godgørende formål. Siden 2010 har Race for Riget i alt doneret 370.150 kr. Børne – og Unge Programmet på Rigshospitalet.

På Bellahøj finder du Race for Riget i området R2, som er i midten af Ryttergården. I Race for Rigets billetvogn, kan der købes billet i fem forskellige kategorier, startende med 400 kr., 800 kr., 1.200 kr., 2.000 kr. samt VIP-kategorien, der koster 2.500 kr.. Billetsalget påbegyndes både lørdag og søndag morgen den 3.-4. august kl. 09:00 og slutter lørdag én time efter Race for Riget er afviklet på banen. Du bliver placeret i den første ledige racerbil i den kategori du har købt billet til. Dog er det muligt i VIP kategorien selv at vælge din ynglings chauffør, så længer der er ledige billetter.

Så er drømmen at sidde helt tæt på den ni dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen, McLaren Formel 1 Young Driver Kevin Magnussen eller en anden af de danske racerstjerner er Race for Riget en enestående chance. Hvis du tøver for længe, har de forladt pitten med en anden …

 

Læs mere her:

http://www.chgp.dk/publikumsinfo/race-for-riget/

This post is also available in: Danish