Vi vil gerne være ærlige, og slå det fast med det samme. Uden frivillige, inden Copenhagen Historic Grand Prix. De frivilliges indsats er en uundværlig del af den klassiske motorsportsweekend i København, og for både de mange deltagere, gæster og tilskuere er de frivillige til CHGP en hjælpsom og fast støtte igennem hele arrangementet.

Frem mod dette års Copenhagen Historic Grand Prix, den 2.-3. august på Bellahøj Park, afholdte organisationen bag CHGP informationsaften i den forgangne uge, og flere end 100 af dette års frivillige havde afset tid i deres kalender, og lagde vejen forbi Power Racing i Herlev, hvor mødet fandt sted.

Efter at have budt alle velkommen overdragede Koordinator Bo Ødegaard ordret til Jac Nellemann, arrangør for Copenhagen Historic Grand Prix. Jac Nellemann takkede de mange frivillige for deres flotte fremmøde, og understregede at uden Dem(!) er der ikke noget CHGP. Derudover følte Jac Nellemann det værd at bemærke, overfor de frivillige, at Copenhagen Historic Grand Prix har opnået stor anerkendelse ikke kun i Danmark, men også i udlandet, og det er organisationens ønske fortsat at forbedre og produktudvikle arrangementet fra år til år.

Dernæst var det Kommerciel Direktør Jens Peter Lange tur på talerstolen, og han kunne fortælle om de mange nyheder, der venter de besøgende i år. Blandt mange spændende nyheder markerer DMU deres 100 års jubilæum med både en stor udstilling af historiske motorcykler, opvisningsløb på Bellahøj Park samt en mindre motorcykel bane, hvor det bliver muligt selv at tage en omgang eller to.

I samarbejde med Dansk Automobil Sports Union (DASU) laver Power Racing en mindre gokart bane, hvor det bliver muligt for publikum selv at prøve de revolutionerende elektriske gokart, centret anvender. Børn i alderen 9-14 år er inviteret til en gokarttur og kan efterfølgende få en snak med ASK og Hedelands Motorklub for at høre mere om livets som gokart-kører.

Jens fremhævede også de tre nye ”Foodvourts”, der vil være meget synlige på området, hvor der i år også vil være borde og bænke til rådighed for de besøgende, så de kan nyde maden siddende.

Slutteligt præsenterede Bo Ødegaard alle funktions- og gruppeledere og berørte samtidige arbejds- og kommandovejen. Der er på nuværende tidspunkt over 350 tilmeldte frivillige, og CHGP mangler primært flere frivillige til områdeservice, publikumsservice samt logistikholdet.

Tilmeldingen er fortsat muligt HER.

I håb om at stemningen til mødet er en rettesnor for dette års event, ser vi frem til at byde alle velkomne på Bellahøj Park den 2.-3. august 2014.

Billede: Ny annonce for CHGP 2014

This post is also available in: Danish