Tom_KristensenCHGP-ambassadør Tom Kristensen understregede med al tydelighed, at han ubestridt er ”mester” af Le Mans.

9 gange er Tom K nu kommet først over målstregen på La Sarthe-banen, hvilket er en præstation ingen andre i Le Mans’ 90-årige historie kan matche.

Tom K ønskede forud for løbet at dedikere en eventuel sejr til sin afdøde far, Carl-Erik Kristensen, som gav ham passionen for motorsport. Men efter den tragiske ulykke som kostede Allan Simonsen livet, valgte en tydelig berørt Tom K i stedet at dedikere sejren til sin landsmand og gode ven.

”Så må min far vente til næste år – den her er til Allan Simonsen”, erklærede Tom K.

Et stort tillykke til Tom K for den flotte sejr i verdens største udholdenhedsløb.

CHGP