Norske Peter Solberg, der begejstrede og overraskende til dette års Copenhagen Historic Grand Prix med imponerende showkørsel i sin Citroën XRC Rallybil, har igen skrevet sit navn i motorsportens rekordbøger. Efter en tredjeplads i weekendens rallycross i Italien er den norske rallyspecialist nu så langt foran i mesterskabet, at han trods to resterende runder kan kalde sig FIA World Rallycross Champion. Dermed bliver Petter Solberg den første FIA World Champion i to forskellige discipliner, da han som bekendt også vandt verdensmesterskabet i rally i 2003.

”Jeg har ikke helt fattet det endnu. Det er en drøm, der går i opfyldelse,” grinede Petter Solberg efter finalen, mens han funderede over at han nu er verdensmester i både World RX (rallycross) og WRC (rally).

”Da jeg stoppede med at køre rally, viste jeg ikke, hvad jeg skulle lave. Men i rallycross har jeg genfundet min energi og serien holder et utrolig højt niveau. I finalen ødelagde jeg mit højre hjulophæng, og min radiomand kaldte hele tiden, og bad mig om at køre klogt, for vi skulle blot på podiet for at blive verdensmestre,” slutter Petter Solberg.

Den nykårede verdensmester og hans TOTAL-sponseret Citroën DS rallycross-racer er i aktion næste gang den 11.-12. oktober på, eller skal vi sige omkring, den tidligere Formel 1-banen i Tyrkiet.

Foto: Charlotte Enkebølle Nielsen

This post is also available in: English