Copenhagen Historic Grand Prix

CHGP 2019 | 3. - 4. august 2019 | #chgp2019

Den voldsomt populærere SixtyFivers klasse er udsolgt til CHGP 2017
CHGP 2015 ; ©ørgaard-foto

Den voldsomt populærere SixtyFivers klasse er udsolgt til CHGP 2017

Allerede nu, seks måneder før sommerens store klassikerbegivenhed i København melder klassen ”Sixtyfivers.com /Historiske racerbiler op til 1965” udsolgt.

Til dette års Copenhagen Historic Grand Prix, der afholdes i weekenden 5.-6. august på Bellahøj Park, har 1965-klassen nået den tilladte kapacitetsgrænsen på den 2,6 kilometer lange bybane, og derfor arbejder klassens repræsentanter nu med en venteliste.

Klassen har over de seneste år oplevede en overvældende tilmeldingsstrøm i modsætning til tidligere, hvor interessen for deltagelse i klassen har været sparsom. Bag den positive udvikling står Nikolaj E. Mortensen fra MG Parts & Service på Nørrebro i København og kører hos Ziggyracing.com, som selv var kørt i klemme blandt udvalgte konkurrenter i 65-klassen, som ikke altid ville klassekollegerne det bedste.

Da CHGP-ledelsen tilmed meddelte, at klassen var aflyst til Copenhagen Historic Grand Prix 2015 på grund af for ringe tilmelding, tog Nikolaj E. Mortensen sagen i egen hånd. Han gav CHGP et tilbud, man ikke kunne afslå.

”Jeg spurgte om de ville afvikle et løb for klassen, hvis jeg stillede med 36 biler. Det sagde de ja til. Til gengæld betingede jeg mig, at jeg kunne godkende alle deltagere”, forklarer Nikolaj E. Mortensen om sin strategi.

”Vi vil gerne tilbage til græsrødderne, hvor manden bag rattet selv har rodet med bilen, for så ved han, hvad det betyder, når der kommer buler i bilen, og så kører man på en anden måde. Helt uden buler kan man ikke slippe, men vi vil simpelt hen ikke se rådden kørsel på banen, så bliver man udelukket”, forklarer Nikolaj E. Mortensen. Den indstilling har samlet stor opbakning blandt klassens entusiaster, der altså nu er tilmeldt med 36 biler af mange forskellige typer til Copenhagen Historic Grand Prix 2017.

Udover den indstilling om at havde fair men tæt race, så har Sixtyfivers teamet arbejdet hårdt på at skabe et internationalt startfelt med kørere fra intet mindre end 7 forskellige lande, heriblandt flerdobbelte Europamestre, Goodwood vindere, Spa Six Hours deltagere og Danmarksmestre.

”Hos os er det dog bilerne, der er stjernerne, og vi har arbejdet intensivt på at få nogle specielle biler med til løbet”, beretter Nikolaj Mortensen.

Her kan bl.a. nævnes den ikoniske Ford GT40, Porsche 904 og Ginetta G4R, men vores felt er også blevet beriget med bl.a. den MG Midget Coupe, som Reine Wisell kørte på Roskilde Ring i 1965, for ikke at nævne en Marcos GT, som kørte Le Mans i 1968 som bare et udpluk af de fine og særdeles eksotiske biler der kan opleves til årets CHGP nævner Nikolaj E. Mortensen.

Blandt GT-bilerne (Gran Turismo) er der naturligvis adskillige BMC-modeller, blandt TC-bilerne (Touring Cars) er der Ford Cortina og Mustang og blandt GTP (Gran Turismo Prototype) er der blandt andet et par Ford GT40. Store som små racerbiler køres der tæt race, mens der efterfølgende råhygges i ryttergården.

Vi kommer alle med masser af begejstring for både vores egen klasse og CHGP, og det håber vi, vil smitte af på den oplevelse, som tilskuerne får både på og uden for banen. Vi skal have det sjovt, vi skal hygge os, og så vil vi gerne vise vores biler frem, slutter Nikolaj E. Mortensen der ikke selv er sikker på hvilken bil han skal deltage med i årets løb.

Se den imponerende oversigt hvem der er tilmeldt her: http://www.chgp.dk/deltagerliste-2017-klasse-b-65-klassen-sixty-fivers/

Luk menu
×
×

Kurv