Fyens Stiftstidende 25. maj 2009 Af SIMON STAUN

Jørgen Witting og hans Aston Martin DB2 fra 1952 gennemførte ikke det berømte italienske løb Mille Miglia. Et uheld satte drømmen ud af spillet 200 kilometer fra Rom, der var målet for den anden af i alt tre etaper.

Odense: Det var med garanti ikke sprogets mest stuerene gloser, der fløj ud af munden på Jørgen Witting, da hans Aston Martin DB2 fra 1952 kørte i grøften og brækkede en bagaksel, hvilket gjorde det umuligt at færdiggøre det berømte italienske racerløb for veteranbiler “Mille Miglia”.
Læs også: Mille Miglia

– Det var rimelig dramatisk, da uheldet skete midt om natten, hvor vi var i gang med en overhaling. Vi blev simpelthen presset ud i rabatten af en modkørende i ret høj fart. Der var ret ujævnt, hvor det skete, så vi kunne ret hurtigt se, at det handlede om at komme op på vejen igen, fordi grøften blev dybere og dybere, mens et autoværn nærmede sig forude. Vi fik trukket bilen op på vejen, men efter kort tid brækkede en lille stålaksel på to en halv centimeters tykkelse inde i bagakslen, hvorefter bilen ganske enkelt stoppede med at køre, fortæller en ekstremt skuffet Jørgen Witting, der har brugt mange penge og mange timer på at forberede sig optimalt til løbet, hvor kun to danske biler deltog.

Kommer igen næste år
Han og codriveren Jakob Vigelsø var med det samme klar over, at de ikke ville komme til Rom, der lå 200 kilometer forude, da uheldet skete fredag nat.
Læs også: 1000 fantastiske mil forude

– Vi forsøgte at få fløjet en ny bagaksel ned fra England, men det kunne simpelthen ikke nås. Vi ville ellers have repareret bilen om natten og fortsat dagen efter, men der var desværre ikke noget at gøre, så Aston Martin’en blev kørt tilbage til udgangspunktet i Brescia på en autotransporter, siger Jørgen Witting, der kalder den efterfølgende hjemtur til Danmark meget, meget lang.

Nu er der heldigvis gået nogle dage, og Jørgen Witting er allerede begyndt at se frem til næste års løb, hvor han håber på at få endnu en invitation.

– Det ville jeg sætte stor pris på, da jeg stadig gerne vil fuldføre løbet. Derfor får vi nu lavet nogle specielle aksler i hærdet stål, og så regner vi med, at de holder. Det viste sig faktisk i en bog, jeg købte om løbet, at der tidligere i løbet har været en Aston Martin DB2, der gik ud efter fuldstændig samme uheld. Det er åbenbart en svaghed i bilen, som vi retter op på til næste år, forklarer Jørgen Witting.

Sort af italienere
Inden uheldet var løbet eller forløbet som planlagt. Og interessen blandt italienerne endnu mere overvældende end forventet.

– Der stod i tusindvis og atter tusindvis og råbte i vejkanten. Jeg har aldrig set noget lignende. Der var sort af mennesker overalt i Brescia og langs ruten stod der mennesker med flag i hvert eneste sving, og i nogle af de små historiske byer havde man endda bygget tribuner, som folk kunne stå på. Det var utroligt at opleve den begejstring, siger Jørgen Witting, der flere gange oplevede at få mad, olivenolie og rødvin ind gennem vinduerne som gaver fra de lokale motorsportsentusiaster.

Selv om det regnede undervejs, er der varmere i Italien end i England, kunne Jørgen Witting og codriveren Jakob Vigelsø hurtigt konstatere. Faktisk så varmt at de, inden løbet gik i gang, var nødsaget til skære huller i kølegitteret og købe en elektrisk ventilator. – Det er faktisk ikke så let endda at gøre, når man ikke begår sig på italiensk. Men når de fik at vide, at vi deltog i Mille Miglia kunne alt lade sig gøre, fortæller Jørgen Witting.

 

This post is also available in: English