Som noget enestående kan velgørenhedseventet Race for Riget helt unik bortauktionere to eksklusive passagerture lørdag den 1. august i den nye LaFerrari med over 900 hk!

Som navnet antyder er LaFerrari den ultimative Ferrari. Den er designet hos Ferrari Design, ligesom langt det meste af udviklingsarbejdet er foregået hos Ferrari’s Formel 1-afdeling.

Bag cockpittets to fikserede kulfibersæder ligger en 12-cylindret sugemotor på 6.262 cm3, som yder 800 hk ved 9.000 o/min og 700 Nm ved 6.750 o/min. Alene disse tal er nok til at trække frontspoileren af mærkets seneste Formel 1-racer med V6-turbomotor. Men derudover befinder der sig også en 60 kg tung batteripakke bagved og under sæderne. Ved hjælp af en 25,7 kg tung elmotor genereres yderligere 163 hk og 270 Nm drejningsmoment, så LaFerrari samlet yder 963 hk og 900 Nm!

Og du kan købe dit livs oplevelse som passager i den potente LaFerrari, der i Race for Riget køres af den svenske Ferrari Challenge racerkører Martin Nilsson. Lørdag den 1. august køres Race for Riget kl. 12:40 – 13:40.

De to eksklusive køreturer sælges i auktion til højeste afgivet bud ved auktionens afslutning.

Mindstebud er 5.000 kr.

Bud kan afgives på vores facebook-sider, enten hos CHGP eller Race for Riget, eller direkte på mail til tw@wulffpr.dk. (Mærk din mail med: Bud – køretur LaFerrari)

Aktionen afsluttes fredag 31. juli kl. 17:00 og HUSK hele donationen går ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

God fornøjelse !!

This post is also available in: English