Copenhagen Historic Grand Prix

CHGP 2019 | 3. - 4. august 2019 | #chgp2019

Den foreløbige tidsplan for CHGP 2018 indeholder masser af historisk motorløb

Den foreløbige tidsplan for CHGP 2018 indeholder masser af historisk motorløb

Der bliver helt bogstaveligt tale om racerløb fra morgen til aften, når Copenhagen Historic Grand Prix holder historisk motorsportsweekend for hele familien på Bellahøj Park.

Både lørdag og søndag morgen triller de første racerbiler ud på asfalten klokken 08.30 og lørdag slutter løbsprogrammet først kl. 18.10, mens søndagens sidste finale ser det ternede målflag klokken 17.50.

Første racerklasse på programmet lørdag morgen er historiske biler op til 1971, der starter weekenden med 15 minutters fri træning. Herefter følger en formiddag med træningsintervaller for alle de deltagende historiske racerklasser samt Legends Cup og den moderne DTC serie. To gange inden middag har publikum også mulighed for at opleve weekendens nyeste racerklasser, HGPCA, Historic Grand Prix Cars Association, hvilket unægtelig vil skabe ekstra opmærksomhed på Bellahøj Park. Den internationale Formel 1-serie har ofte mere end 50 biler til start i to forskellige felter, henholdsvis ”Pre-1961” og ”Pre-1966”. En anden klasse, som også traditionelt er en publikumsmagnet, er Royal Pro/Am, hvor en professionel racerkører danner makkerpar med en entusiastisk og dygtig amatør i dennes racerbil. Royal Pro/Am køres både lørdag og søndag.

Efter formiddagens træninger, og umiddelbart inden første heat køres klokken 13.40, kan publikum købe sig en passagertur i Race for Riget, hvor alle indkørte midler ubeskåret doneres til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet. Sidste heat lørdag eftermiddag er for klassen med historiske racerbiler op til 1986, der efter planen er i mål omkring klokken 18.10.

Det bedste af det hele? Søndag morgen kører alle klasser videre med afsluttende finaler om eftermiddagen.

Mellem de mange racerklasser og oplevelser på asfalten kan publikum gå rundt på det store område, hvor udstillere viser både de nyeste biler og udstyr frem sammen med mange sjove oplevelser for både børn og voksne.

 

Luk menu
×
×

Kurv