Traditionen tro er løbsprogrammet til Copenhagen Historic Grand Prix omfattende og tæller hele fem historiske klasser, det populære Royal Pro/Am løb, hvor Hans Kongelige Højhed Prins Joachim lufter sin klassiske Lotus Cortina samt moderne motorsport i form af DTC, der vil køre en fuldt tællende mesterskabsafdeling i forbindelse med den traditionsrige racerweekend.

I klasse A1 og A2 kan du opleve racerbiler op til 1939 og 1947. Altså et historiens vingesus fra perioden før og efter Anden Verdenskrig for fuld udblæsning.

Vi kan med rette sige, at de ældste biler til Copenhagen Historic Grand Prix er fra en tid, hvor ingeniørkunst og innovation for alvor gnistrede i tændrørene. Vi glæder os til at præsentere flotte bilkonstruktioner fra mærker som Reiley, MG, Alfa Romeo, Lancia, og Bugatti i opvisningen i klasse A1 og A2.

Bilen på billedet er den mest berømte og sejrrige MG gennem tiderne – en K-type Monoposto fra 1933, der kun blev bygget i 33 eksemplarer. Kendere af gamle MG’er kender Magnette-­navnet; racerbilen her er baseret på den 2-dørs MG Magnette K2 Roadster. Den havde som ­udgangspunkt en 1,1-liters 6-cylindret række­motor med kompressor og en enlig SU-karburator, hvilket gav en ydelse på 120 hk… der kunne dog hentes flere kræfter ud af motoren.
Racerbilen blev præsenteret på London Motor Show i vinteren 1932 samtidig med, at MG kørte test i Italien. MG tilmeldte tre fabriksbiler til Mille Miglia 1933, en beslutning, der udløste et skuldertræk hos de italienske konkurrenter – de var nærmest sikret en hjemme­banesejr på forhånd i deres overlegne biler, det vidste alle! Sådan gik det ikke, for MG tog en overraskende 1-2-sejr i løbet, hvilket med ét gjorde mærket verdensberømt. Det er biler som denne, du kan se og høre i klasse A1 og A2.

Køb din billet til CHGP 2015 her.