Klassen med standardvogne fra perioden 1971–76, 1976-81 og 1981-85 er et skønt miks af to årtiers mest inspirerende bilmodeller. Det kan virke en smule forvirrende, at sportsvognene også er repræsenteret, men de tosædede sportsvogne er et skønt supplement i en spændende klasse

Interessen for denne klasse er stor blandt ­publikum, fordi de mange spektakulære racerbiler udadtil fremtræder som almindelige gadebiler fra dengang ”far var ung”. Men de er kraftigt modificerede, opbygget med bur, tunede motorer og specialundervogne.

F.eks. har det taget Jan Heiselberg fem år at bygge den flotte Jägermeister BMW, der vandt begge sine løb på Bellahøj Park i 2014. Jan kørte tidligere BMW 2002 Ti, som nu er gået på pension. Udover BMW’er byder klassen primært på modeller som Opel Kadett GT-E og Ford Escort RS 1600 og 2000 med den berømte BDA-motor, en model som har et utal af store sejre bag sig, blandt andet med en vis Erik Høyer bag rattet.

Blandt GT-bilerne i denne klasse er Porsche 911 nok den mest berømte. Porsche 911 blev præsenteret tilbage i 1963, og vi fejrede dens 50-års fødselsdag ved CHGP 2013. De mange forskellige racerbiler i denne klasse giver altid sikkerhed for underholdende og tætte væddeløb.

Køb din billet til CHGP nu på dette link.

This post is also available in: English