Copenhagen Historic Grand Prix

CHGP 2019 | 3. - 4. august 2019 | #chgp2019

Kortegekørsel fra Bellahøj til Københavns Rådhus

Kortegekørsel fra Bellahøj til Københavns Rådhus

I dag fredag den 3. august markeres starten på dette års Copenhagen Historic Grand Prix med kortegekørsel fra Bellahøj Park til Københavns Rådhus, hvor en samling af historiske racerbiler og supersportsvogne udstilles på pladsen foran Rådhuset mellem kl. 12.30 og 14.00

I weekenden den 3.-4. august vil Danmarks store historiske motorsportsbegivehed, Copenhagen Historic Grand Prix, blive afholdt for 18. gang i København.

Og allerede fredag den 3. august har pressen mulighed for at møde flere af de professionelle racerstjerner, der gæster Copenhagen Historic Grand Prix, når Københavns Rådhus byder velkommen i rådhusets festsal. Samtidigt kan besøgende på Rådhuspladsen nyde en eksklusiv udstilling af udvalgte racerbiler og sportsvogne fra arrangementet på arealet foran den historiske bygning.

Under politieskorte vil en eksklusiv samling af weekendens deltagende racerbiler køre fra Bellahøj Park til Københavns Rådhus. Den spektakulære køretur starter fra Bellahøj kl. 12.00, og der køres direkte fra pit-området, på parkeringspladsen foran Grøndalscenteret, via Hulgårdsvej, Borups Allé, over Bispeengbuen, Ågade, Åboulevarden, Gyldenløvesgade til H.C. Andersens Boulevard og Københavns Rådhus med forventet ankomst kl. 12.15.

Turen tilbage til Bellahøj påbegyndes ca. kl. 14.00, når den fremmødte presse efter velkomstmødet har haft mulig for individuelle interviews, og når nysgerrige sjæle på Rådhuspladsen har haft lejlighed til at studere de mange flotte, historiske racermodeller, der er en del af udstillingen.

 

Hvad: Copenhagen Historic Grand Prix
Hvor: Bellahøj Park, Dyreskuepladsen
Hvornår: 3.-4. august, kl. 8.00-18.00
Billetter: Købes på www.chgp.dk
(Der er gratis adgang for børn under 14 år ifølge med betalende voksne)

Luk menu
×
×

Kurv