Årets udgave af 24-timers Le Mans er kun få dage væk!

I den anledning var Copenhagen Historic Grand Prix vært ved et danske pressemøde forud for den legendariske klassiker med Jan Magnussen, Corvette Racing, og Christoffer Nygaard, Aston Martin Racing. To danskere, som sammen med deres landsmænd skal kæmpe for Danmarks sejre i den 82. udgave af det ikoniske motorløb.

Pressemødet blev afholdt på Restaurant Bellahøj, og lokationen for dette Le Mans-møde var ikke tilfældig. Bellahøj danner rammerne for Copenhagen Historic Grand Prix, som afvikles i weekenden den 2.-3. august, hvor både Jan Magnussen og Christoffer Nygaard sammen med andre topnavne som den 9-dobbelte Le Mans-vinder Tom Kristensen er på listen over kørere.

Jan Magnussen og Christoffer Nygaard blev på pressemødet interviewet af Le Mans-entusiast og foredragsholder Mads Christensen, og fremmødte fra pressen var stort, bl.a. var Jan Magnussen igennem på ”live”-tv i TV2 Sporten, og efterfølgende blev der givet uddybende interviews til også DR Sporten, samt den skrivende pressen.

Fakta om kørerne:
Jan Magnussen
Alder: 40 år
Team: Corvette Racing, USA
Bil: Chevrolet Corvette C7.R #73
Klasse: LM GTE Pro
Første Le Mans: 1999
Antal deltagelser: 15
Bedste resultat: 1. plads (2004-06, 2009)

Christoffer Nygaard
Alder: 28 år
Team: Aston Martin Racing, England
Bil: Aston Martin V8 Vantage #95
Klasse: LM GTE Am
Første Le Mans: 2010
Antal deltagelser: 3
Bedste resultat: 3. plads (2010)

This post is also available in: English