Adgang

CHGP 2016 er åben som følger:

Lørdag den 30. juli 2016 kl. 08.00 – 20.00

Søndag den 31. juli 2016 kl. 08.00 – 20.00

Der kræves gyldig billet for at komme ind til CHGP.

Alle billetter skal byttes til ARMBÅND ved indgangene, idet det er armbåndene der er adgangsgivende til CHGP-området.

Der er fire (4) indgange til CHGP og der er billethuse ved alle disse.

Indgang NORD
Indgang NORD er beliggende på Borups Allé ved Frederikssundvej.

Indgang ØST
Indgang ØST er beliggende på hjørnet af Borups Allé og Hulgårdsvej.

Indgang SYD
Indgang SYD er beliggende på hjørnet af Hulgårdsvej og Hvidkildevej.
Ved indgang SYD finder du også CHGP INFOTELTET.

Indgang VEST
Indgang VEST er beliggende på hjørnet af Hvidkildevej og Bellahøjvej.

Billetinfo

Du kan spare op til 100 kr. ved at købe en billet i forsalget. Du finder alle billetkategorier og priserne her.
Du kan købe billetter til CHGP gennem Billetlugen.dk eller ved at henvende dig personlig i CHGP sekretariatet beliggende på Lyskær 7 i 2730 Herlev. Åbningstiderne er mandag – fredag fra kl. 09.00 – 16.00. Det er ikke muligt at bestille og få billetter tilsendt gennem CHGP sekretariatet.
Når du køber en billet gennem Billetlugen.dk tilkommer der et billetgebyr på 25 kr. pr. billet. Hos Billetlugen kan du selv printe billetterne efter købet og sparer dermed forsendelsesomkostningerne.
Børn under 14 år er GRATIS i følge med en betalende voksen. OBS! Max 5 børn pr betalende voksen.
Børn skal dog stadig bære armbånd, disse udleveres i billethusene ved hver indgang.

Børn fra 5 år skal købe Tribune tillægsbillet for at få en siddeplads.

Historic Car Park

Her har du en unik mulighed for at opleve mange spændende klassiske biler fra forskellige årtier. Historic Car Park er ikke kun en parkeringsplads for klassiske køretøjer, her har de udstillede biler også en chance for at vinde en pokal med hjem. Området er attraktivt for både tilskuere til CHGP og forbipasserende som forhåbentlig får en lille forsmag på hvad der foregår bag hegnet ind til selve Grand Prix ‘et.
Kom i et historisk køretøj, indregisteret før 31. december 1991, til CHGP og parker GRATIS i Historic Car Park.
Der er GRATIS adgang for alle til Historic Car Park for publikum. Alle køretøjer der er indregisteret før 31. december 1991 kan parkere GRATIS.
Du finder Historic Car Park i parken bag ved Restaurant Bellahøj. Er du i bil finder du en kørevejledning her.

Handicap-forhold

Fra parkeringspladsen ved restaurant Bellahøj er der etableret uhindret adgang til publikumsområdet på inderkredsen – ved øvrige indgange er adgang kun mulig via broforbindelse.
OBS! ledsagerordning til handicappede/kørestolsbruger er gratis.

Ledsagerbilletter udleveres kun i billetsalget på dagen ifølge af den handicappede/kørestolsbruger og mod forvisning at gyldigt ledsagerkort.

Der gives IKKE ledsagerbilletter for ledsagere af børn på gratis børnebillet.

Der bliver etableret handicap-parkering ved Restaurant Bellahøj.

Tilkørsel skal ske fra den sydlige del af Bellahøjvej via Jyllingevej / Slotsherrensvej / Sallingevej. Efter indkørsel følg skiltene og anvisninger fra P-vagter. Der vil være adgangskontrol på Bellahøjvej, og handicap-skilt samt billet til løbet er påkrævet. Der er mulighed for assistance til køb af billet ved billetsalget bag Restaurant Bellahøj.

Du finder en kørevejledning her.

Der etableres en tribune for kørestolsbrugere på publikumsområdet langs Bellahøjvej ved start / mål overfor Restaurant Bellahøj. Adgang til tribune kræver tribunebillet.

Udsyn til banen kan visse steder være begrænset på grund af sikkerhedsbarrierer, der er dog flere publikumsområder, der ligger over baneniveau – blandt andet ved Frederikssundsvej- / Autopartner-svinget.

Race for Riget

Race for Riget er et ufravigeligt element i Copenhagen Historic Grand Prix, og en enestående mulighed for at komme helt tæt på de dygtige racerkørere, når de udøver deres spektakulære håndværk.

I én time både lørdag og søndag er det muligt for tilskuere og besøgende til Copenhagen Historic Grand Prix på Bellahøj Park, at købe sig en eftertragtet køretur på den spændende racerbane, og alle indkørte midler doneres ubeskåret til BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet.

Du kan finde mere info og hvilke racerkører der deltager her.

Program 2016

Du finder tidsplanen for CHGP 2016 HER.

Transport

I forbindelse med afholdelsen af CHGP 2016, som afholdes fra lørdag den 30. juli 2016 til søndag den 31. juli 2016 i området ved Bellahøj, vil nævnte veje derfor at være spærret som følger:
Frederikssundsvej ved Bellahøjvej, vil blive forlagt fra torsdag den 28. juli kl. 10.00 til mandag den 1. august kl. 05.00.
Hulgårdsvej, vil være spærret fra torsdag den 28. juli kl. 10.00 til mandag den 1. august kl. 05.00.
Bellahøjvej, vil være spærret fra torsdag den 28. juli kl. 05.00 til tirsdag den 2. august kl. 05.00.
Borups Alle ramperne ved Bellahøj, vil være spærret fra torsdag den 28. juli kl. 10.00 til mandag den 1. august kl. 05.00.
Der er begrænset P-pladser i området omkring CHGP, publikum bedes derfor benytte den kollektive trafik, dette vil gøre det lettere for os men ikke mindst for jer selv.
I forbindelse med CHGP vil en række buslinjer blive omlagt. Det drejer sig om Linje 2A – 5A – 13 – 21 – 68 – 81N – 250S og 350S. Nærmere info omkring dette vil blive oplyst her når det foreligger.
Det indsættes en Shuttle bus service lørdag den 30. juli og søndag den 31. juli mellem kl. 08:00 – 19:00, køres der i pendul mellem Flintholm St. og Copenhagen Historic Grand Prix.

Ruten der køres er: Flintholm Station. – Grøndals Parkvej – Rebildvej – Sallingvej – Hillerødgade – Borups Alle – Bellahøj.

Retur ad Frederikssundsvej – Hulgårdsvej – Borups Alle – Hillerødgade – Sallingvej – Rebildvej – Grøndals Parkvej – Flintholm st.

Du kan finde et kort her.

Nyttig info

BANEN er en ca. 2,4 km lang asfalteret racerbane bygget specielt til CHGP på Bellahøj. Den er bred, men meget udfordrende med mange sving og en god langside.

Fra startlinjen på Bellahøjvej, løber banen mod uret ned af bakke, undervejs møder de flere 90 graders sving, en Monaco type chikane, en busstop-chikane og et udfordrende venstresving før den slutter af på den suveræne langside, hvor der virkelig kommer fart over feltet.

Den bliver omgivet af betonværn og autoværn, suppleret med et 2 meter højt trådhegn, således at maksimal sikkerhed opnås. På indercirklen finder du ryttergården, udstillingsområde, madboder, afslapningsområder og meget andet. Du finder et områdekort her.

Der er placeret et samaritter telt på hjørnet af BELLSØ og LEXINGTON ALLÉ.
Husk at besøge vores Merchandise shop ved indgangen til Grøndal Multicenter. Du kan allerede I DAG købe en række af vores Merchandise i vores webshop.
Der er masser madboder og “ølvogne” fordelt på området. I området E ved Mainstreet og område V ved GF-Forsikring chikanen finder du også større food-courts med overdækket siddepladser.

30. – 31. juli 2016

This post is also available in: English