Copenhagen Historic Grand Prix

Velkomstreception

COPENHAGEN HISTORIC GRAND PRIX

Velkomstreception på Rådhuspladsen

Københavns Kommune byder CHGP velkommen til en reception på Rådhuset fredag den 4. august kl. 13.00.

I den forbindelse kan besøgende på Rådhuspladsen nyde en eksklusiv udstilling af udvalgte racerbiler og sportsvogne fra arrangementet på arealet foran den historiske bygning.

Under eskorte vil en enestående samling af weekendens deltagende racerbiler køre fra Bellahøj Park til Københavns Rådhus. Den spektakulære køretur starter fra Bellahøj kl. 12.00, og der køres direkte fra pit-området, på parkeringspladsen foran Grøndalscenteret, via Hulgårdsvej, Borups Allé, over Bispeengbuen, Ågade, Åboulevarden, Gyldenløvesgade til H.C. Andersens Boulevard og Københavns Rådhus med forventet ankomst kl. 12.20.

Turen tilbage til Bellahøj påbegyndes ca. kl. 14.30, når den fremmødte presse efter velkomstmødet har haft mulig for individuelle interview, og når nysgerrige sjæle på Rådhuspladsen har haft lejlighed til at studere de mange flotte historiske racermodeller, der er en del af udstillingen.

En unik mulighed for at komme ekstra tæt på flere af de historiske racerbiler og supersportsvogne, som er en del af Copenhagen Historic Grand Prix.

 
Raadhuspladsen 2
Velkomst reception 3

HAR DU NOGLE SPØRGSMÅL?

Kontakt os for mere information

FOTO GALLERI

Genoplev CHGP gennem årene. Vi har samlet fantastiske øjeblikke fra de seneste år i vores foto galleri.

Copenhagen

VORES SPONSORER & SAMARBEJDSPARTNERE

Close Menu