Copenhagen Historic Grand Prix

Former Formula 1 World Champion Damon Hill at CHGP 2018.
Damon Hill (Renault) in the 1994 Italian Grand Prix in Monza. Photo: Grand Prix Photo

Former Formula 1 World Champion Damon Hill at CHGP 2018.

Tom Kristensen er ambassadør for Copenhagen Historic Grand Prix og til årets løb den 4.-5. august har den ni-dobbelte Le Mans-vinder inviteret Damon Hill og Mika Salo.

Foruden de mange historiske løbsklasser, den historiske Formel 1-serie og den moderne racerklasse MASCOT DTC, bliver et af højdepunkterne til dette års Copenhagen Historic Grand Prix det spektakulære Royal Pro/Am race, der traditionelt tiltrækker sig publikums opmærksomhed, når nogle af verdens bedste, professionelle racerstjerner matches med hver deres dygtige amatør-racerkører. I spidsen for det prominente felt af racerkørere er Copenhagen Historic Grand Prix-ambassadør og ni-dobbelte Le Mans-triumfator Tom Kristensen, som traditionen tro har inviteret to gæstekørere med til København. Der er tale om engelske Damon Hill og finske Mika Salo.

For mange er Damon Hill bedst kendt for sine otte sæsoner i Formel 1 fra 1992 til 1999. Efter en svær debutsæson i en Brabham skiftede Damon Hill i 1993 til Williams Renault, og scorede allerede i sit første år hos det engelske team en tredjeplads i slutstillingen. I 1994 og 1995 blev det til to andenpladser, og succesen kulminerede i 1996 med det individuelle verdensmesterskab i Formel 1, som blev vundet foran rivalen Michael Schumacher.

Året efter VM-titlen kørte Hill for Arrows teamet og de sidste to år i Formel 1-feltet var han på kontrakt med Jordan. Inden Damon Hill indtog Formel 1 prøvede den engelske gentleman også kræfter med Le Mans. Han var til start i 1989 i en Porsche 962, der dog måtte udgå langt inde i løbet.

Mika Salo er ligeledes kendt fra både Le Mans og Formel 1. Den finske racerkører startede, som mange andre i den tid, sin racerkarriere i Formel 3000, hvor han kørte løb først i England efterfulgt af en årrække i Japan. Mika Salo kørte Formel 1 fra 1994 til 2002, og hans bedste placering i VM-stillingen var en tiendeplads i 1999, hvor han erstattede Michael Schumacher i Formel 1, efter tyskeren brækkede benet i et uheld i det engelske grand prix. I sit andet løb hos Ferrari førte Mika Salo det tyske grand prix, inden han, efter teamordre, overlod førstepladsen til teamkollega Eddie Irvine, som jagtede det samlede mesterskab i hård konkurrence med en anden finne, Mika Häkkinen. Salo sluttede samme år på tredjepladsen på Monza, og de to podieplaceringer hjalp i sæsonen Ferrari til sit første konstruktør-verdensmesterskab siden 1983.

Mika Salo (Toyota) with a lifted front wheel in the 2002 Italian Grand Prix at Monza. Photo: Grand Prix Photo

 

I 2008 og 2009 vandt Mika Salo GT2-klassen på Le Mans i en Ferrari indsat af Risi Competizione og den succesfulde finne har også stået øverst på sejrsskamlen i det legendariske 12-timers løb på Bathurst i Australien i 2014.

Fra Porsche Motorsport kommer den danske fabrikskører og klassevinder på Le Mans i år Michael Christensen og han har desuden medbragt sin vinderbil, den lyserøde gris, som vil køre opvisningskørsel søndag formiddag på Bellahøj Park. Også den forsvarende DTC-mester Lasse Sørensen er til start i Royal Pro/Am.

Royal Pro/Am køres både lørdag og søndag i CHGP-weekenden, den 4-5. august. Startrækkefølgen bestemmes efter en traditionel tidtagning over 25 minutter, og såvel lørdagens præ-finale som søndagens afgørende finale er et todelt sprintløb. Det er altid amatørerne, der starter løbene, og den rækkefølge, som de slutter, bliver efterfølgende den rækkefølge, som de professionelle racerkørere starter i. Slutresultatet af lørdagens heat giver startrækkefølgen til søndagens afgørende finale.

Royal Pro/Am – Startliste

NummerDeltagerPro/AmBilmærkeModelStart nr.
1Tom KristensenProFordLotus Cortina65
H.K.H. Prins JoachimAm
2Damon HillProFordLotus Cortina56
Martin BernerAm
3Mika SaloProFordLotus Cortina71
Oscar Davidsen SiesbyeAm
4Patrick WattsProAustinCooper S84
Christian HopeAm
5Lasse SørensenProFordLotus Cortina95
Jan StruveAm
6Christoffer NygaardProFordLotus Cortina59
Peter ElgaardAm
7Michael ChristensenProPorsche91162
Jesper BlomAm
8Lars KernProPorsche91190
Andreas RolnerAm
9Nanna Hald GøtscheProVolvoAmazon 122 S76
Lars LeedAm
10Martin Hald GøtscheProVolvoAmazon 122 S78
Nikolaj LeedAm
11Benny RasmussenProFordEscort3
Klaus BodilsenAm
12Jacob KristensenProAlfa RomeoGiulia Ti Super17
Ole KlitgaardAm
13Johan SchwartzProFordLotus Cortina28
Jac NellemannAm
Close Menu
×

Cart