Årets plakat 2020

Årets plakat 2020

Årets plakat til Copenhagen Historic Grand Prix 2020!

Traditionen tro har Copenhagen Historic Grand Prix igen i år udarbejdet en plakat, som skal indkapsle essensen af den historiske motorsportsweekend i København d. 9.-11. oktober i ét fortællende billede.

Motivet på plakaten fremstiller blot nogle af de klassiske biler der hvert år er med til at skabe rammerne for det klassiske motorløb på Bellahøj Park! På årets plakat er sponsorerne Dribe og Shell Helix at finde, der begge deler stor interesse for motorsporten.

Tilbage i 1996 blev det første Grand Prix kørt under navnet Copenhagen Classic Car Cup. Dette løb banede herefter vejen for hele 19 vellykkede løb. Året 2020 har indtil nu budt på mange ændringer for både danskernes hverdag og motorsporten i dansk kontekst. Ikke alle ændringer er dog af den negative slags. Således bliver løbet, der i år løber af stablen for 20. gang for første gang skudt i gang med et ekstraordinært elektrisk indslag om fredagen i København.

I år er det en knaldgul Mini, der er i fokus. På samme måde som lyden fra de historiske racermotorer i Københavns gader er blevet et symbol på begivenheden, er ”Årets CHGP-plakat” blevet et højdepunkt for mange motorsportsinteresserede.

Årets plakat kan købes i CHGP’s webshop på www.chgp.dk/shop