Copenhagen Historic Grand Prix ønsker Michael Christensen tillykke med VM-titlen
Michael Christensen ved CHGP 2018 sammen med Tom K & F1-verdensmesteren Damon Hill. Foto: Per Soerensen Photograpphy

Copenhagen Historic Grand Prix ønsker Michael Christensen tillykke med VM-titlen

Verdensmesterskabet kom i hus på Le Mans, hvor Michael Christensen og hans faste Porsche-makker, franskmanden Kevin Estre, søndag eftermiddag blev fejret på podiet foran den store folkemængde. Makkerparret sikrede VM i deres Porsche 911 RSR efter et Le Mans, hvor de længe lignede en mulig vinder. De måtte dog tage til takke med en 10. plads i GTE Pro klassen, da en defekt udstødning skulle udskiftes efter 13 timers kørsel, hvilket kostede dem føringen i løbet.

Men stærke placeringer i de forudgående 7 VM-afdelinger, hvor duoen sluttede på podiet seks gange og vandt to løb, heriblandt sidste års Le Mans, lagde fundamentet til at makkerparret nu er officielle verdensmestre.

28-årige Michael Christensen er fast gæst til Copenhagen Historic Grand Prix, hvor den danske Porsche fabrikskører deltager i både Royal Pro/Am samt velgørenhedsarrangementet Race for Riget.

Også i år gæster Michael Christensen CHGP den 3.-4. august, og vi håber at rigtig mange publikummer sammen med os vil hylde og fejre den nykårede verdensmester.

Copenhagen Historic Grand Prix ønsker Michael Christensen og Porsche et stort tillykke med VM-titlen.

Luk menu
×

Kurv