En ’Vulcan’ af præstationer gæster Race for Riget – og du kan købe en passagertur

En ’Vulcan’ af præstationer gæster Race for Riget – og du kan købe en passagertur

Den er navngivet efter et engelsk bombefly, har mere end 800 hk og er den hurtigste Aston Martin nogensinde bygget. Navnet er Vulcan, og denne helt særlige supersportsvogn vil kun blive bygget i 24 eksemplarer! 

Nu kan du opleve Aston Martin Vulcan til Copenhagen Historic Grand Prix, når den vanvittigt fede Aston er med i velgørenhedsarrangementet Race for Riget, hvor det er muligt at købe en passagertur rundt på Bellahøj Park. 

Aston Martin Vulcan kan også opleves fredag den 2. august, hvor den deltager i paraden af biler, der kører fra Bellahøj Park til Københavns Rådhus, hvor Overborgmester Frank Jensen officielt byder Copenhagen Historic Grand Prix velkommen til byen. Sammen med flere andre af weekendens biler udstilles Vulcan på pladsen foran Rådhuset i tidsrummet 12.30 til 14.00. 

Vulcan er designet in-house af et Aston Martin designteam og motoren, eller hjertet om man vil, er en videreudvikling af motoren i Aston Martin One-77, og den 7,0-liters V12’er placeret bag forakslen yder over 800 hk. Det er Aston Martins racing-afdeling, som har hjulpet med at hente de mange heste ud af maskinen, der kan justeres i tre ydelsesprogrammer på en drejeknap direkte i kabinen.

Vægt/effekt-forholdet er bedre end de GTE-biler Aston Martin anvender i FIA World Endurance Championship, blandt andet på grund af en konstruktion i kulfiber. Bilens monocoque (centrale del) og chassis er fremstillet af Aston Martins mangeårige partner Multimatic, der også har udviklet og leverer det integrerede limited-slip differentiale, kardantunnellen i magnesium og kardanakslen i kulfiber. Bremserne med keramiske skiver er udviklet af Brembo og måler 380 mm for og 360 mm bag. Med andre ord stopper bilen med samme blide fornemmelse, som hvis du træder på en rive! 

For at understrege bilens enorme potentiale på en racerbane er de flotte 19″ aluminiumomviklede racerslicks fra Michelin, og transmissionen er en 6-trins Xtrac sekventiel racergearkasse. Her er justerbare dæmpere (Dynamic Suspension Spool Valve) og krængningsstabilisatorer for og bag samt justérbare ABS- og traction control-systemer.

Har du lyst til en passagertur?

Billetsalget til Race for Riget starter lørdag morgen kl. 09.00 fra Race for Rigets billetvogn placeret i Ryttergården ved præmiepodiet

Der sælges KUN 4 TURE lørdag i Aston Martin Vulcan og prisen er 5.000 kr. 

Er du i tvivl om bilens potentiale? Så se med her: https://www.youtube.com/watch?v=7ts_j5Pmwb0

Luk menu
×

Kurv