Tillykke til CHGP ambassadør Tom Kristensen!
Historiens mest succesfulde sportsvognskører sikrede sammen med Allan McNish og Loïc Duval en tredjeplads i FIA World Endurance Championship-sæsonens næstsidste løb i Shanghai, og således kan ingen længere nå dem i klassementet om at vinde VM for sportsvogne.
Dermed kroner den 46-årige legende sin bedste sæson i karrieren, og tilføjer sit første verdensmesterskab til CV’et, der blandt andet også tæller ni Le Mans-sejre, seks Sebring-triumfer og et ALMS-mesterskab.
Tom K skriver historie herhjemme, da han er den første dansker nogensinde, der kan kalde sig verdensmester inden for bilsporten.
Den nykårede verdensmester kan nu i sikker forvisning tage til Bahrain, hvor sidste afdeling af FIA World Endurance Championship køres om tre uger.
(Kilde www.tomkristensen.dk)