Tilmeldingerne strømmer ind og flere klasser melder allerede udsolgt

Tilmeldingerne strømmer ind og flere klasser melder allerede udsolgt

Selv om sensommerens store kulturbegivenhed, Copenhagen Historic Grand Prix 2019, er mere end seks måneder væk, strømmer tilmeldingerne om deltagelse ved den historiske motorsportsweekend ind. Den populære 65-klasse melder allerede udsolgt og har en række deltagere på venteliste. Og dét endda efter, at klassen til i år er delt i to for netop at imødekomme tidligere års udfordringer med at finde startplads til alle interesserede. Til august er 65-klassen derfor splittet med henholdsvis et TC-felt (Touring Cars) og et GT-felt (Grand Turismo). Alligevel har interessen for at deltage til CHGP overgået organisationens forventninger, og vi ser med taknemmelighed og glæde frem til at byde de to rekordfelter velkommen til Ryttergården på Bellahøj Park. 

Endvidere er 71-klassen også på nuværende tidspunkt mere end trekvart fuld, og det forventes at ventelisten til denne klasse også meget snart må tages i brug. Feltet i 71-klassen byder traditionen tro på en herlig blanding af de små, men agile NSU’er og Fiat 500’er, mens der i den store 71-klasse kan opleves sportsvogne fra Porsche, BMW, Ford med flere.

Til dette års Copenhagen Historic Grand Prix deltager den potente racerklasse, Super GT Danmark, for første gang i arrangementets historie. Klassen har fået nyt navn frem mod sæsonen 2019, men har sine rødder i den tidligere Supertourisme-klasse. Over de seneste fire sæsoner er klassen blevet kendt for at byde på ræs med høj underholdning, tætte dueller og masser af drama og har i foregående sæsonen haft deltagelse af den kvindelige racerkører Michelle Gatting samt tidligere Formel 1-kører og nuværende Formel 1-ekspert Nicolas Kiesa, som har gæstet klassen ved flere lejligheder.

Promotoren bag Super GT Danmark forventer langt over 20 deltagere til seriens fuldt mesterskabstællende afdeling i København. Samme promotor står også bag den sjove og altid underholdende OK Mobil 1 Legends Car Club, der de seneste år har leveret massiv underholdning til sine løb på Bellahøj Park. Klassen håber at slå sidste års deltagerrekord med flere end 30 biler til start.

Luk menu
×

Kurv

Kurv